Afhængighed af røg – eller nærmere nikotin – er en følelse som de fleste rygere kender til. Typisk vil en følelse af rastløshed indfinde sig,
når du som ryger ikke har røget en cigaret i et stykke tid. Normalt vil du så ryge en cigaret, og lysten er styret, indtil næste gang den indfinder sig. Tidsintervallet for dette varierer fra ryger til ryger.

Nogle kan måske klare sig ved blot at ryge til fester, mens andre kan nøjes med to til tre cigaretter om dagen, andre igen skal have lysten styret på timebasis, og nogle tænder den ene cigaret med den anden.
Man kan sige at der findes to former for afhængighed. Den ene er den fysiske , som udmønter sig i rastløshed, sug i maven, irritation, koncentrationsbesvær. Den anden er på det psykologiske plan, eks. at det kan synes hyggeligt at ryge og at man kommer hinanden socialt ved. Alle har vist hørt den om at rygere er sjovere at være sammen med end ikke-rygere.

Fysisk sker der det når man er begyndt at ryge, at hjernen begynder at danne flere receptorer, eller sommerfuglenet om man vil.
Nikotinens kemiske sammensætning minder meget om et af hjernens egne signalstoffer.

De sommerfuglenet som hjernen allerede har til dette stof begynder den at danne flere af for også at kunne håndtere nikotinen. Når så man beslutter sig for at stoppe med at ryge, mangler hjernen sommerfugle at fange, og så opstår de fysiske abstinenser.

Problemet er at disse receptorer ikke forsvinder af sig selv, men ved at lade være med at fodre dem, falder de gradvist i søvn.
Der skal dog kun nogle få cigaretter til at få dem til at vågne op igen, og så er man allerede faldet i. Ved rygestop vil der typisk gå 3
måneder før man er ovre de fysiske abstinenser.

Inden for de første uger vil der være mange abstinenser, til tider kan det føles som en kamp fra time til time. Men i virkeligheden
varer de fysiske abstinenser sjældent over 3 minutter per gang.

Men desværre er der også de psykiske abstinenser at slås med. mange synes at de mangler noget, typisk hvis det er til festlige
lejligheder, men også hvis man har været vant til en smøg til morgenkaffen, foran TVet om aftenen, osv. Disse kan for nogles
vedkommende vare ved i årevis, og det farlige ved dette er at de kan fremkalde følelser af noget der minder om de fysiske
abstinenser og derved risiko for tilbagefald.

Derfor er det utroligt vigtigt at du lægger en slagplan inden rygestoppet. En rigtig god ide er hjælpemidler til at hjælpe dig
igennem den fysiske afhængighedsperiode, men også at du forbereder sig mentalt, så du prøver at indstille dig på at dit liv ikke
bliver forringet ved rygestop men at det tværtimod er hele kampen værd.

Der er ikke megen ide i at påbegynde et rygestop hvis du føler at det er et afsavn ikke at kunne ryge til Tante Annas fødselsdag
eller på sin ferie, etc. Kort sagt, tænk positivt, og tænk på at du gør noget rigtig godt for dig selv og dine omgivelser samtidigt.

Skulle du ryge i igen, så fortvivl ikke. Typisk kan det tage mellem 3-6 rygestop forsøg, og nogle gange endnu flere. Tænk hellere
på at du lærer noget for hvert forsøg. Hvor faldt du i sidst, og hvad skal du være opmærksom på ved næste stop forsøg?.
Derved forøger du chancen for et egentligt rygestop og for at komme ud af din afhængighed.

SHARE
Previous articleRygestop
Next articleAkupunktur

LEAVE A REPLY