| Rygestop pille |
|
|
|
|
Ikke al nikotin afvænningsmiddel er næsespray, inhalator og plastre, samt tyggegummi. Faktisk findes der også rygestop piller som et hjælpemiddel mod tilbagefald under tobaksafvænning, og her skal forsøges basalt at forklare lidt om dem. Den første vi kigger på er en tablet som du kan placere i mundhulen, og her afgiver den gradvist nikotin, der så optages af slimhinderne i munden. Den produceres af Nicorette og hedder Resoriblet. Nikotinen afgives og optages ikke så hurtigt som hvis du ryger en cigaret, men det hjælper med til gradvis at sænke dit forbrug og dermed afhængigheds niveau, lige som mange af de andre nikotin hjælpemidler. Når du normalt ryger en cigaret, går der kun meget få sekunder fra at nikotinen transporteres fra lungevævet og ud i blodbanen, og op til hjernen - "belønningen", i form af nikotin, får du meget hurtigt i dette tilfælde. Men med tabletten skal nikotinen først passere igennem blodbanerne fra slimhinderne i munden , og op til hjernen, og det er en meget langsommere proces. Det kan sammenlignes med at tage trappen istedet for elevatoren, du kan ikke bære så meget (nikotin) og det går langsommere med at gå op. Nummer to på listen er lykkepiller. Der er mange tilfælde hvor rygere har haft god hjælp af lykkepiller, da disse i de fleste tilfælde stimulerer psyken positivt, og man får dannet en modvægt mod det at holde op med at ryge, fordi rygestoppet til tider kan være krydret med en vis modvillighed og depression. Sidste punkt på listen er en ret ny pille der er kommet på markedet, ved navn Champix. Denne skulle anspore til produktion af dopamin i hjernen (som meget basalt nævnt er hjernens belønningsstof). Gør du noget godt for dig selv, frigøres dopamin (at løbe en tur , etc). Generelt er det jo meget fint med hjælpemidler, men husk at det altså ikke er nok at snuppe en rygestop pille og så "er det nok overstået". Det er jo ikke hovedpine du skal af med, men en livsstilsændring du rent faktisk går i gang med. |
| < Forrige | Næste > |
|---|
Rygepolitik 


