| Nikotintyggegummi |
|
|
|
|
Nikotintyggegummi er det hjælpemiddel mod rygning som har længst tid på bagen, og det har hjulpet mange mennesker til at stoppe med at ryge. Det findes i naturel, hvor smagen beskrives som ret krads-børstig, men der er også en del andre smagsvarianter, bl.a. Freshmint og Fruitmint. Under tygningen af tyggegummiet frigives en lille dosis nikotin som optages i blodet gennem mundens slimhinder, du får derved ikke det samme "kick" som hvis du ryger en cigaret, her optages nikotinen nemlig direkte igennem lungerne, istedet går der typisk et par minutter før du mærker effekten efter at du er begyndt at tygge tyggegummiet. Det er derfor vigtigt at du ikke i de første minutter tygger for kraftigt for at kompensere for det manglende nikotin som du er vant til at få med det samme fra en cigaret. Tyg istedet stille og roligt som hvis det var et normalt tyggegummi - så skal effekten nok komme. Når lysten er styret, så parker tyggegummiet ude i en af kinderne, eller under tungen, og tyg igen på det, når trangen vender tilbage. Du må endelig ikke sluge eller synke tyggegummiet! For at komme af med nikotin afhængigheden skal du påregne at anvende nikotintyggegummi i små 3 måneders tid, hvorefter det vil være en god ide at begynde at trappe ned for til sidst helt at stoppe med at anvende det. Nikotintyggegummi'et kan købes i de fleste apoteker og også nogle steder i supermarkedernes tobaksdisker, og forefindes i to styrker, to og fire milligram, hvor den med fire milligram nikotin er den stærkeste, den anbefales normalt til folk der ryger over 20 smøger om dagen. Husk også at selv om nikotintyggegummiet er en glimrende hjælp og støttemiddel, skal du selv være opsat på at stoppe, så tag dig tiden og forbered dig mentalt på at udover den fysiske afhængighed skal du også være obs på de klassiske fælder, såsom festlige lejligheder, vanesmøger. Overvej også om du skal supplere tyggegummiet med andre hjælpemidler, det kunne eksempelvis være akupunktur eller hypnose. Alle kneb gælder! |
| < Forrige | Næste > |
|---|
Rygestop og hypnoseterapi 


